Giv din virksomhed et visuelt løft
Kort og godt
Med en baggrund som arkitekt og mange års erfaring i at skabe visuelle fortællinger, har jeg udviklet en passion for at få din virksomhed til at skinne – både online og offline. Om det er gennem skarpe billeder og videoer, der fanger det unikke ved dit brand, eller grafisk design, der matcher og styrker din visuelle identitet, så ved jeg præcis, hvordan vi får det hele til at spille sammen.
Fotoshoot for Street Coffee, hvor jeg har været fast fotograf de seneste år og hjulpet med at opretholde en visuel fortælling efter deres smag
_Enkel løsning
Jeg kender vigtigheden af et flot visuelt udtryk, og hvad det kan gøre for en forretning – uanset om det drejer sig om tøj, mad, kaffe eller noget helt andet. Jeg ved også, hvor skadende det kan være, hvis det visuelle ikke matcher det produkt, man sælger – eller gerne vil sælge. Derfor tilbyder jeg en enkel løsning, hvor jeg som udgangspunkt kommer forbi en time om ugen for at lave skarpe og passende billeder (eller små film), der matcher og fortæller jeres historie. Om det er et enkelt besøg eller en tilbagevendende aftale, er helt op til jer. Jeg er sikker på, at vi sammen kan løfte jeres visuelle udtryk fra godt til bedre!
_Undervurder det IK
På sociale medier er det dine billeder og videoer, der gør forskellen mellem at blive scrollet forbi eller få et 'like' – eller endnu bedre, en ny kunde. Et skarpt visuelt udtryk er som et godt førstehåndsindtryk: Det fanger øjet, vækker nysgerrighed og får folk til at hænge ved. I en verden, hvor vi bombarderes med indhold, skal dine billeder og videoer ikke bare være gode – de skal være så fede, at folk ikke kan lade være med at stoppe op. Så lad os sikre, at dit brand er det, alle taler om.
_Grafiske løsninger
Som uddannet arkitekt har jeg ikke kun lært at designe bygninger – jeg har også udviklet et skarpt øje for det grafiske. Om det er logoer, plakater, eller visuelle identiteter, så kan jeg hjælpe med at skabe et udtryk, der ikke bare ser godt ud, men som også fortæller din historie på den rigtige måde. Med min baggrund ved jeg, hvordan man får det grafiske til at spille sammen med resten af din virksomheds identitet, så det hele hænger sammen som én harmonisk helhed.